Hårtab

Hårtab kan ramme os alle

Årsagen til, at vi taber håret, er forskelligt fra menneske til menneske og meget afhængigt af vores livssituation. Det kan skyldes stress, medicinsk behandling eller andre ting. Uanset hvad, kan vi hjælpe dig med at få dit helt naturlige udseende tilbage.

Alopecia – ufrivilligt hårtab

Alopecia, ofte kaldet pletskaldethed, er en autoimmun hudsygdom, der kan ramme både mænd og kvinder i alle aldre – også babyer. Sygdommen medfører, at kroppens eget immunforsvar angriber hårrødderne, så hårets vækst går i stå og håret begynder at falde af i totter.

Hårtab i forbindelse med kemo

Stort set alle der gennemgår et behandlingsforløb med kemoterapi, mister håret midlertidigt. Også øjenbryn og vipper. Men bare rolig – i langt de fleste tilfælde  vokser håret ud igen. Og indtil det sker, kan vi hjælpe dig med at få et helt naturligt udseende.

Hormonelt hårtab

Det er ganske almindeligt at opleve hårtab i perioder af livet. Hårtab kan skyldes mange ting – nogle kvinder oplever hårtab i forbindelse med fødsel og amning. En hel del kvinder oplever hårtab i forbindelse med stress og præstationer, sygdom, sorg og angst. For de fleste gælder det at håret kommer igen, når krop og sind finder balancen igen.