Tidens største herre trend

Tidens største herre trend

Besøg fra BT om Splendid Contact Skin til MÆND

Hos frisørsalonen House of Waldorf på Frederiksberg, der har gjort toupeer til en af salonens specialer, mærker personalet også den stigende interesse blandt mænd i begyndelsen af tyverne.

»Da jeg overtog forretningen for 8 år siden, var gennemsnitsalderen i hvert fald i midten af 50’erne, i dag er det start 30’erne, men der er mange meget yngre, som kommer,« fortæller Charlotte Elsted, der er ejer af House of Waldorf.

Her er der ansat flere frisører, der udelukkende ordner toupeer på mænd og sørge for at få dem klippet til. Det sker i stigende grad på de unge fyre. Drenge fra 17 år og op efter, fravælger kort og godt en tynd hårtop til fordel for kunstigt hår.

»De unge er fuldstændig uspolerede i forhold til at gå med toupe. Den nye generation har slet ikke noget imod at hjælpe sig selv på vej,« siger Charlotte Elsted, og som forklarer, at hun dagligt taler med nye kunder.

LÆS HELE ARTIKLEN HER ➤

Nyt hår til 20.000 om året
16. juli 2017 BT Sektion 1 Side 22 (NYHEDER) Tilde Liv Andersen Nils Meilvang |

TOUPÉ
Toupeen er blevet et hit blandt unge mænd, der synes, de har mistet håret i en alt for tidlig alder.

Sådan sætter man toupeen på.
Det koster op mod 20.000 kr. – hvert år. Alligevel får unge danske mænd limet hår på hovedet som aldrig før. Toupeen er blevet yderst populær blandt unge danske mænd, som hvert år bruger op mod 20.000 kr. på at få styr på håret. Det fortæller tre frisører og parykmagere, der alle oplever, at interessen for toupeen blandt de unge er større end nogensinde.

Hos frisørsalonen House of Waldorf på Frederiksberg, ( HOW ) der har gjort toupeer til salonens speciale,
mærker personalet også den stigende interesse blandt mænd i begyndelsen af tyverne. »Da jeg overtog forretningen for otte år siden, var gennemsnitsalderen i hvert fald i midten af 50′ erne, i dag er det start 30′ erne, men der er mange meget yngre, som kommer,« fortæller Charlotte Elsted, der er ejer af House of Waldorf.

Her er der ansat flere frisører, der udelukkende ordner toupeer på mænd og sørger for at få dem klippet til. Drenge fra 17 år og opefter fravælger kort og godt en tynd hårtop til fordel for kunstigt hår. »De unge er fuldstændig uspolerede i forhold til at gå med toupé. Den nye generation har slet ikke noget imod at hjælpe sig selv på vej,« siger Charlotte Elsted og forklarer, at hun dagligt taler med nye kunder.

Men selv om toupeen tilsyneladende har fået et gennembrud blandt unge, så er det ikke løsningen for enhver. »Vi afviser ofte folk, der kommer ind, for det skal være de rigtige omstændigheder. Nogle kommer ind, hvor de blot mangler en lille smule hår, og her råder vi dem altså til noget andet,« siger Charlotte Elsted. Af samme grund får man også lidt betænkningstid, inden frisørerne vælger at sætte en toupé fast. For løsningen kan være dyr, det kan nemlig nemt koste mellem 18.000 og 20.000 kr. årligt at vedligeholde den kinesisk importerede hårpragt. For man kan ikke selv vaske og vedligeholde den. Og derfor skal man en gang om måneden ned i salonen og få den renset.

Parykhuset i Odense er et af de steder, hvor frisørerne flere gange om ugen sætter nyt hår på unge mænd, der lider af hårtab. »Det begynder allerede ved 18-19 års alderen, og så op i tyverne. Det er i højere grad de helt unge, der kommer,« siger frisør Lene-Marie Lund fra Parykhuset. Hun forklarer, at nogle af de unge kunder har meget lidt hår på hovedet, mens andre blot døjer med, at ‘ tindingerne er blevet lidt højere, end hvad man selv synes er normalt.’.

Bevidste om spejlbilledet
Livsstilsekspert Mads Christensen fortæller, at flere unge generelt er blevet mere fokuserede på deres visuelle udtryk og på, hvordan de fremstår overfor andre. »Jeg ser toupeer som et logisk skridt i den udvikling, der har været inden for mandens selvforståelse og i særdeleshed den forfængelige selvforståelse,« siger Mads Christensen. Han fortæller, at de seneste år er særligt unge blevet meget bevidste om, hvordan de ser ud, og de tager gerne drastiske og dyre midler i brug, når det handler om deres udseende.

Den giver mig selvtillid
Rasmus Ranthe på 27 år er en af kunderne, der får toupé og fortæller: »Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, det ikke gav mig mere selvtillid. For uden hår ser jeg væsentlig ældre ud.« Han begyndte at miste sit hår, da han var 18 år gammel. I flere år prøvede han at få håret til at se ud af noget, han spiste vitaminpiller og dryssede hårfibre mod hårtab i sine tynde lokker.
Men lige lidt hjalp det. Han var klar til at bruge 60. 000 kr. på en hårtransplantation, indtil han som 21-årig fik øjnene op for toupeen.

»Når man er 21 år, gider man ikke ligne en, der er 30 eller 35 år. Så der er ingen tvivl om, det var en forbedring,« siger han.
I de seneste seks år har Rasmus Ranthe holdt frisuren ved lige og er jævnligt kommet i salonen, der sørger for at tilpasse og rette frisuren til, så den sidder som den skal. Og selv om håret sidder, så godt, at folk ikke bemærker, at det ikke er hans eget hår, så vil han gerne fortælle andre om det.

»Jeg kan faktisk godt lide at fortælle det, når jeg snakker med nye mennesker. Hvis jeg er ude at drikke nogle øl, så er jeg altid lidt påpasselig med folk, der rører ved mit hår. Så siger jeg: ‘ Hey, det er sgu ikke mit hår’, så siger de: ‘ Hvad mener du?. Jeg joker mere med det, jeg har jo haftdet i lang tid efterhånden, så jeg er lidt ligeglad med, hvad andre tænker om det,« siger Rasmus Ranthe. tian@bt.dk

Fakta: HÅR-MENUEN
Du kan få håret præcis, som du ønsker det. Det kan være sort og kort, eller langt og lyst.
Der er også modeller med krøller i, eller fald. Alle hårtyper kan lade sig gøre.
Modellerne af ægte hår bliver fremstillet af hår fra Kina eller Indien.
Andre hårløsninger Hårtransplantation Pris: fra 25.000 kr.
Fordele: Håret fortsætter med at gro, du får et naturligt resultat med dit eget hår.
Ulemper: Parykken skal ligesom toupeen vedligeholdes og skiftes ud indimellem.
Den kræver samme pleje som toupeen.

Frisøren Jeanette lægger sidste hånd på toupeen, inden den skal limes på Rasmus’ hoved.
1. Hovedbunden bliver barberet, så man er helt skaldet, hvor toupeen skal limes fast.
2. Derefter påføres limen, der skal sørge for, at toupeen sidder godt fast på hovedet. Limen kan kun fjernes med et specielt produkt, som de anvender i frisørsalonerne.
3. Frisøren sørger for at placere toupeen, så den passer til hårgrænsen og det resterende hår.
4. Når toupeen er sat fast på hovedet, og limen er tørret, bliver den klippet til, så kunden får den frisure,
han drømmer om. Overgangen mellem kundens eget hår og toupeen bliver klippet, så det ser naturligt ud.

LÆS MERE OM CONTACT SKIN ➤
http://houseofwaldorf.dk/side/184-Se_påsætning_af_contact_skin/